Legeteket

I legeteket på Horsens Bibliotek kan du låne legetøj og pædagogiske materialer til børn fra ca. 0-12 år.

Leg og læring går hånd i hånd! Legeteket er vores legetøjssamling, som består af legetøj og pædagogiske materialer, der understøtter børns forskellige måder at lære på igennem leg. 

Alle kan gratis låne materialerne i Legeteket – du skal blot være oprettet som låner på Horsens Bibliotek. Lånetiden er 1 måned. 

Herunder kan du se og læse om de mange forskellige ting, der kan lånes i Legeteket. Legetekets samling består af spil, puslespil og sprogstimulerende materialer. Derudover har vi legetøj, som særligt udfordrer sansemotorik, grovmotorik og finmotorik. Og endelig har vi tyngdedyner og andre tyngdematerialer til udlån. 

Legeteket befinder sig på børnebiblioteket på 2. sal, og du er altid velkommen til at spørge en bibliotekar, så åbner vi legeteket for dig. Du kan også reservere på hjemmesiden, eller du kan efterspørge et bestemt stykke legetøj hos personalet.

Legetekets materialer kan lånes til alle børn, men hvis du har et barn med særlige behov, kan Legetekets materialer måske fungere som hjælpemiddel til dit barn. 

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at vide mere om Legeteket? Så er du velkommen til at kontakte formidler Sofie Ravnsborg på mail: srav@horsens.dk eller boernebiblioteket@horsens.dk