Træroden
En bette pause er roden til meget godt
Af Anonym (ikke efterprøvet)
Ved Træroden:
Find gode højtlæsningsbøger
Tag et hvil på trappen
Gem dig i hulen i træstammen
Lyt til Rævehistorier
Vil du vide mere? Læs med herunder
Træroden er ikke nogen almindelig trærod! Her kan du finde læsehuler i træstammen og høre Rævehistorier på trappen.
Hvem er det, der bor i hulrummet i træstammen?
Er det en lille mus? Et egern? En grævling?
Nej, det er bare et skattekammer af højlæsningshistorier, som I kan låne med hjem eller læse i de bløde læsehuler.
Kravl ind, og lad jer fortrylle.
Og er I glade for højtlæsninger, samles vi til Rævehistorier på trappen to gange om ugen, men hov, hvor er Ræv nu henne?
Ej, den sover i kufferten!
Skal vi sammen synge den vågen?
Kan kroppen ikke sidde stille, kan I begive jer på opdagelse – trærodens store trappe fører jer til tops.
I Trætoppen, der hæver sig over Betteteket, venter flere dyr, mere fordybelse og nye fortællinger.
Vi håber, I vil være med!